Miljøvenlig digitalrøntgen
I 2003 anskaffede vi digitalrøntgen i alle klinikrum, og blev herved fri for kemikalier/væsker under fremkaldelsen. Den omgående scanning af billederne betyder kortere ventetid for dig.
Du kan desuden se dine egne røntgenbilleder på "storskærm", hvorved både du og vi kan se de små detaljer tydeligere. En anden fordel ved digitalrøntgen er, at man anvender langt mindre stråledosis, hvorved du får den absolut mindste mængde røntgenstråling under behandlingen.
Derudover er det en fordel, at kunne ændre kontrasten på dit røntgenfoto og derved mere målrettet tjekke tænder, knoglestrukturer, tandkød eller andre specifikke strukturer.
